Celebration Collection 2026
Ekstra festlig
Julefrokoster, skoleoptrædener, familiesammenkomster og nytårsfester. Årets sidste måneder har deres helt egen rytme med masser af anledninger til at klæde sig fint på.
Vores Celebration Collection er skabt til netop de anledninger. Velkendte MarMar-favoritter har fået lidt ekstra til festen med pailletter, organza og fine detaljer. Og selvfølgelig skal tøjet være behageligt at have på. For det skal være sjovt at klæde sig på til fest.
En lille fest i sig selv
Pailletter, blød strik, fine bukser og kjoler med lidt ekstra. Nogle styles er en lille fest i sig selv, mens andre også passer fint ind i hverdagsgarderoben.
Sæt dem sammen på kryds og tværs, og find den kombination, der passer til dit barn.
For selvom vi elsker festtøj, skal der stadig være plads til at bevæge sig, lege og danse.
Alt for fint til kun at blive brugt én gang
Festtøjet behøver ikke blive hængende i skabet, indtil den næste invitation dukker op.
Tænk over, hvordan det kan kombineres med det tøj, dit barn allerede har. En festkjole med en blød cardigan og hverdagsstøvler eller et par fine bukser med yndlingssweatshirten.
Så får tøjet flere muligheder for at komme i brug.
De små detaljer
En fin krave, lidt glimmer eller et materiale med struktur kan gøre en enkel påklædning mere festlig.
Og hvem siger egentlig, at pailletter kun er til fest? Vi synes også, de er ret skønne på en helt almindelig tirsdag.
”Julen er fuld af traditioner, som børn husker i mange år. Vi ville gerne skabe en kollektion, der indfanger feststemningen, og som samtidig er så behagelig at have på, at børnene kan nyde det hele.”
— Marlene Holmboe, grundlægger og kreativ direktør