Tillykke! Du har opnået fri fragt på din ordre Du er 600,00 DKK fra at opnå fri fragt

Fri fragt på ordrer over 600 DKK i Danmark

Kurv 0

Beklager, der er ikke flere på lager af produktet

Subtotal Fri
Fragt, moms og rabatkoder beregnes ved kassen
  • American Express
  • Apple Pay
  • Bancontact
  • Bizum
  • Google Pay
  • iDEAL Wero
  • Klarna
  • Maestro
  • Mastercard
  • MB WAY
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa
Slide image

Babys første tøj

Velkommen til babyboblen

Den første lille garderobe begynder ofte længe før, baby kommer til verden.

En lille heldragt, du bare måtte have. Den allerførste body. En gave fra én, der næsten ikke kan vente med at møde den lille. Og pludselig ligger der en hel garderobe klar til et menneske, du endnu ikke har mødt.

Det er noget særligt at vælge det allerførste tøj. Og når baby kommer, er der nogle ting, du bliver ekstra glad for at have i skuffen.

Hvad har en nyfødt egentlig brug for?

Bodyer, leggings, heldragter og lidt blød strik er et godt sted at starte.

Slå-om-bodyer er geniale til de allermindste. De kan åbnes helt, så du slipper for at trække tøjet over hovedet på baby. Og vores bløde Modal-heldragt har lynlås, som gør bleskift klokken tre om natten lidt nemmere.

Med eller uden fødder? Nogle elsker heldragter og bukser med fødder, andre foretrækker strømper. Prøv jer frem. I finder hurtigt jeres egne favoritter.

Slide image

Blødhed kommer først

Når man er helt ny i verden, skal tøjet selvfølgelig være blødt og behageligt.

Hos os finder du Modal, fin pointelle og bomuld. Alt vores tøj til nyfødte er OEKO-TEX® STANDARD 100-certificeret og testet for skadelige stoffer.

Vi starter allerede ved størrelse 44, så der også er tøj til de små, der kommer til verden før tid. Kollektionen går op til størrelse 74.

De små ekstra ting

Stofbleer. Man kan næsten ikke få for mange! Til madning, gylp og alle de små uheld. Et blødt tæppe er også dejligt at have ved hånden.

I vores babyunivers finder du også sengetøj, pusletilbehør og fine ting til børneværelset.

Og måske er du så heldig at have fået lidt babytøj i arv fra familie eller venner. Der er noget helt særligt ved at give det videre til en ny lille én, som nu skal skabe sine egne minder i det.

”Da jeg startede MarMar, var det for at skabe det tøj, børn har på helt fra starten. Nyfødte fortjener den blødeste og mest behagelige start på livet.”

— Marlene Holmboe, grundlægger og kreativ direktør